Menu Luk

Inspiration: Få styr på grafik og design online

Interesserer du dig også for design, layout og grafik? Digital udsmykning handler om flere ting, og beskæftiger du dig med kommunikation, ved du sikkert også, at det ikke blot er indholdet men også indpakningen, der tæller, når budskabet skal nå frem til modtageren.

Uanset om du driver en webshop eller en privat blog på nettet, så er ’indpakningen’ vigtig, hvis du gerne vil have gæster på din side – og ikke mindst holde på dine gæster. Her får du en håndfuld idéer, du kan overveje når du skal kommunikere online.

Indbydende og professionel

En moderne hjemmeside skal være indbydende og professionel, og vil du gerne skille dig ud fra mængden, er det vigtigt at din side er unik og således genkendelig i sit eget udtryk. Når det er sagt, så har du alligevel ikke helt frie hænder til at bygge din hjemmeside op… altså hvis du vil tilbyde dine gæster en intuitiv og brugervenlig side. Der er nemlig nogle elementer, som man ikke kan komme uden om.

De fleste virksomheder har et logo, og det samme gælder for mange privatpersoner med en blog. Her har bloggen naturligvis et navn, og dette navn har ofte fået et grafisk twist, så det fungerer som bloggens logo. Vil du have inspiration til det bedste logo, så kan du klikke her.

Logo og menu på din hjemmeside

På en hjemmeside er logoet ofte placeret øverst – enten i et hjørne eller centreret på siden. En uskreven regel er, at klikker man på logoet, bliver man sendt (tilbage) til hjemmesidens forside. Det er også normalt at have en menu øverst på siden, så brugerne nemt kan navigere rundt på siden. Disse faste elementer skal du naturligvis overveje nøje i forhold til placering, størrelse, form og farve.

Da menu og logo højest sandsynligt vil blive vist på samtlige undersider, skal den naturligvis passe til alle typer indhold. Du kan derfor med fordel vælge et relativt neutralt udtryk, og i stedet fokusere på mere liv, når det kommer til det øvrige indhold.

Valg af farver

Hvad symboliserer de forskellige farver? Farver er vigtigt, og har stor betydning for hvordan vi oplever forskellige indhold. Bliver vi tiltrukket af farvernes sammensætning, eller frastødt? Du skal tænke meget over hvilke farver, du sætter sammen, når du laver grafik online. Og det er der flere årsager til.

Du kan naturligvis ikke kontrollere hvilke forhold brugerne ser din hjemmeside under. Tilgår de siden på en stor computerskærm eller en lille mobiltelefon?

Hvad symboliserer de forskellige farver?

Du kan også tage højde for at nogle mennesker er farveblinde. Den mest almindelige form for farveblindhed er ikke at kunne skelne mellem farverne rød og grøn, og du bør derfor passe på med logoer der netop benytter disse to farver.

Rød og grøn er måske ikke den smukkeste farvekombination, men tænk alligevel over det. Tænk også over hvad de forskellige farver symboliserer. Gul er f.eks. en advarselsfarve, som stjæler meget opmærksomhed. Indenfor detail-branchen bruges farve gerne i forbindelse med udsalg, og den kan måske symbolisere at noget er billigt. Det er ikke sikkert, at en ’billig’ farve passer til din hjemmeside. Du kan læse meget mere om farver lige her.